Privacy Policy
Persondatapolitik
Privatlivs- og persondatapolitik
Sikkerhed – både den fysiske og den virtuelle – ligger Beccer meget på sinde. Derfor har vi udformet en privatlivspolitik, der har til formål at sikre, at dine personlige oplysninger bliver behandlet forsvarligt og korrekt, hvis du har haft kontakt med selskabet.
SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER OM DIG
Generel information
Beccer behandler de personoplysninger, du har afgivet til os fortroligt. Vi både ønsker og er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger i overensstemmelse med persondatalovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen. Vi benytter tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre mod uautoriseret adgang, og anvendelse, ødelæggelse, ændringer eller offentliggørelse af dine personoplysninger.
For at beskytte dine personoplysninger bedst muligt, har Beccer vedtaget interne politikker for vores medarbejderes håndtering af personoplysninger. For eksempel er det kun et begrænset antal medarbejdere i Beccer med et sagligt behov, som har adgang til dine personoplysninger. Vi gennemfører tillige regelmæssige interne opfølgninger i forhold til tilstrækkeligheden og efterlevelsen af disse politikker og foranstaltninger.
Hvilke personoplysninger behandler vi om dig?
Som udgangspunkt behandler vi kun de personoplysninger, som du selv har oplyst til os. Det kan være både almindelige personoplysninger, f.eks. navn, adresse og telefonnummer. Vi behandler dog kun de personoplysninger om dig, som er nødvendige i forhold til det formål, som de er indsamlet til.
Hvad er ”behandling” af personoplysninger?
”Behandling” af personoplysninger dækker over enhver form for håndtering af personoplysninger digitalt såvel som manuelt i papirform. Det kan eksempelvis være indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, søgning, brug, videregivelse, eller sletning af dine personoplysninger.
Hvad bruger vi dine personoplysninger til?
Vi benytter kun dine personoplysninger til faglige formål, og kun hvis vi har ret til at behandle dem efter reglerne i databeskyttelsesforordningen. Nedenfor er angivet eksempler på vores behandling af personoplysninger:
- Hvis du har henvendt dig til os, bruger vi f.eks. firmanavn, CVR-nummer, dit navn, stillingsbetegnelse, afdeling, e-mail adresse og telefonnummer til at kunne besvare din henvendelse.
- Hvis du har givet samtykke til at modtage nyhedsbreve fra os, bruger vi din e-mail adresse til at sende nyhedsbreve til dig. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbreve.
- Hvis du søger en stilling hos os, behandler vi personoplysninger om dig, herunder navn, adresse, CV, eksamensbevis, fødselsdato, referencer.
Vi videregiver ikke dine personoplysninger uden dit samtykke
Som udgangspunkt videregiver vi ikke dine personoplysninger til andre, hvis du ikke har givet samtykke til det. I nogle tilfælde videregiver vi dog dine personoplysninger til vores leverandører uden dit samtykke, hvis de behandler data, programmerer, beregner eller tegner på vores vegne. Vi indhenter heller ikke dit samtykke, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive personoplysninger om dig, f.eks. som led i indberetning til en myndighed.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at os at have oplysningerne til det formål, som oplysninger blev indsamlet til. Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger til at opfylde det konkrete formål, bliver de slettet eller anonymiseret. Opbevaringsperioden er fastsat i henhold til gældende lovgivning, offentlige myndigheder samt til sikring af dokumentation.
Hvis du har givet samtykke til behandling af dine personoplysninger
Hvis du har givet samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, har det først virkning fra tidspunktet for din tilbagetrækning. Det betyder, at den behandling af dine personoplysninger, som vi allerede har foretaget, før du trak dit samtykke tilbage, stadig er lovlig.
Hvilke rettigheder har du i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger?
Som registreret har du visse rettigheder, som Beccer som dataansvarlige er forpligtet til at opfylde Du har ret til at få besked fra os, hvis vi behandler dine personoplysninger. Vi skal bl.a. oplyse dig om formålet med behandlingen.
Du har ret til at få at vide, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig, herunder indholdet af oplysningerne, og hvad vi anvender oplysningerne til.
Hvis du mener, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er forkerte eller ufuldstændige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.
Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du har ret til se de personoplysninger, som du selv har givet os. Du har også ret til at bede os som dataansvarlig om at overføre dine personoplysninger direkte til en anden dataansvarlig, f.eks. en anden virksomhed eller myndighed.
Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Beccer er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget fra dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Beccer
J M Thieles Vej 1B 1.
DK-1961 Frederiksberg C
Telefon: +45 53708943
E-mail: claus.petersen@beccer.com
Hvem skal du kontakte, hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger?
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger her:
Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
www.datatilsynet.dk
Telefon: 3319 3200
E-mail: dt@datatilsynet.dk